★★★★★
4,8 stjerner på Trustpilot
Specialist i VW California
Vanlife – Ombygning af bil – hvad kan Udby Autoservice hjælpe med?
★★★★★
4,8 stjerner på Trustpilot
Hos Udby Autoservice på Møn udfører vi ombygning af bil til private kunder fra hele Danmark og Sverige. Med over 20 års erfaring i branchen har vi arbejdet med mange forskellige typer ombygninger – fra enkle eftermonteringer til større tekniske installationer på autocampere og VW California.
Ombygning af bil handler grundlæggende om at tilpasse et køretøj til noget, fabrikken ikke leverede fra starten. Det kan være praktiske tilføjelser, der gør bilen mere funktionel i hverdagen, eller større ændringer der forvandler den til noget mere egnet til friluftsliv og overnatning.
Vi arbejder med alle bilmærker og årgange, og vi tager altid udgangspunkt i, hvad der giver mening for den specifikke bil og den specifikke bruger.
Montering af solcelleanlæg på autocampere og VW California er en af de mest efterspurgte ombygninger, vi laver. Et solcelleanlæg monteres typisk på bilens tag og kobles til et batteri, så du kan trække strøm til fx lys, køleskab eller elektronik, uden at motoren skal køre.
Det er en løsning, der er særligt relevant for dem, der bruger bilen til overnatning og gerne vil være uafhængige af campingpladser og strømsøjler. Vi rådgiver om anlæggets størrelse og kapacitet i forhold til dit faktiske forbrug, og vi sørger for en installation, der opfylder gældende krav.
En kabinevarmer er en selvstændig varmeenhed, der kan varme din bil op uafhængigt af motoren. Det er særligt nyttigt om vinteren og til dem, der bruger bilen til overnatning i koldt vejr.
Vi eftermonterer kabinevarmere på både personbiler og autocampere. Installationen kræver kendskab til bilens el-system og brændstofsystem, og det er arbejde, der skal udføres korrekt for at fungere sikkert og pålideligt.
Mange ønsker bedre udnyttelse af pladsen i deres bil - særligt i autocampere, hvor plads er en knap ressource. Vi hjælper med fastmontering af kasser, skuffer og andre opbevaringsløsninger, der er tilpasset bilens eksisterende indretning.
Ombygning af bil er ikke altid så ligetil, som det kan se ud. Der er en række praktiske og tekniske forhold, man bør have styr på, inden man går i gang.
Ombygning af bil kan i visse tilfælde påvirke bilens fabriksgaranti eller din bilforsikring. Det er noget, vi anbefaler at undersøge, inden du bestiller en ombygning.
Mange ombygninger involverer bilens elsystem, heriblandt solceller, kabinevarmere, ekstra lys og lignende. Forkert udført elarbejde kan i værste fald føre til kortslutning eller brand. Det er derfor vigtigt, at denne type arbejde udføres af nogen med faglig erfaring.
Visse ombygninger kræver godkendelse og kan påvirke bilens synsresultat. Det gælder fx ændringer i bærende konstruktioner, tilføjelse af træk og visse elektriske installationer. Vi vejleder dig om, hvad der kræver godkendelse, og hvad der ikke gør.
Selv om vi laver ombygning af bil på alle mærker, er VW California det område, vi har arbejdet mest med. Ejeren Morten er selv ejer af en VW California, og det er den bilen, der for alvor satte gang i interessen for autocampere og de ombygninger, der følger med.
Vi er i dag den eneste egentlige specialist i VW California i Danmark, og vi modtager kunder fra hele landet og fra Sverige. Det skyldes ikke mindst, at VW California er en kompleks bil med mange specifikke løsninger, som kræver indgående kendskab – både til selve køretøjet og til de ombygninger, der passer til det.
Er du ejer af en VW California og overvejer en ombygning? Vi kender bilens opbygning og ved, hvad der teknisk og praktisk lader sig gøre.
Er du desuden medlem af VW California klubben, får du 10% rabat på alle ydelser hos os. og det gælder også ombygninger og eftermonteringer.
Overvejer du en ombygning af bil og vil høre mere om mulighederne? Kontakt os med en beskrivelse af, hvad du ønsker, så vender vi tilbage med en vurdering og et prisestimat. Vi stiller gratis låne bil til rådighed og finder en tid, der passer dig.